Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)tekststørrelseindkøbskurv
Kommentér sideTip en ven
 

Kvit røgen med Nûno

Går du og drømmer om at blive røgfri? Så er der hjælp at hente i radioen, hvor du hver tirsdag kl. 19.00 fra den 9. oktober og 4 uger frem kan følge et rygestopkursus.

 

I løbet af de fem radiokurser, som udsendes på KNR radio, vil lytterne kunne hente viden om og støtte til rygestop og rygeafvænning. Kurset kommer blandt andet ind på rygevaner, virkningen af nikotin og nikotinerstatning og på, hvordan man holder sin vægt efter et rygestop.

 

Sideløbende med rygestopkurset sendes radiokampagnen "Røgfrie omgivelser". Radio-kampagnen kan høres på KNR radio mandage og torsdage kl. 19.00 i perioden 1. - 29. oktober.

 

Formålet med radiokampagnen er, at sætte fokus på rygning og røgfrie miljøer. Kampagnen handler også om, hvordan rygning påvirker dit helbred og dine omgivelser.

 

Rygestopkurset og kampagnen "Røgfrie omgivelser" blev sendt første gang i 2010. Udsendelserne er produceret i et samarbejde mellem Isbo Media, PAARISA og KNR. Udsendelserne tager udgangspunkt i Naalakkersuisuts folkesundhedsprogram Inuunerittas målsætninger om forebyggelse af rygning. Alle udsendelserne er på grønlandsk.

 

Rygestopkurset og radiokampagnen kan også høres på www.knr.gl og www.paarisa.gl


For yderligere oplysninger kontakt afdelingschef Julie Præst Wilche på telefon: +299 34 66 25 eller e-mail jprw@nanoq.gl