Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)tekststørrelseindkøbskurv
Kommentér sideTip en ven
 

TV-kampagne mod hashmisbrug

 

Som led i handleplanen for bekæmpelse af hashmisbrug i Grønland vises 7 TV-spots i KNR-TV og Nuuk TV. Første spot vises d. 24. januar.

 

Målet med kampagnen er at skabe debat om hash og andre rusmidler, og dermed medvirke til at styrke det kriminalpræventive arbejde. Forældre og andre voksne er rollemodeller for børn og unge, og kampagnen skal give forældrene nogle redskaber til at gå i dialog med deres børn om brug af rusmidler.

Værten på de 7 TV-spots er 15-årige Ivâna. Hun er en gæv og frisk sportspige, som spiller håndbold og volleyball på eliteniveau. Ivâna bliver jævnligt præsenteret for hash igennem venner, bekendte og i samfundet.  Hun undrer sig over dette, og forklarer med sine egne ord, at hun igennem denne kampagne vil undersøge emnet. Det gør hun ved at interviewe en række personer, som forhåbentlig gør både hende og seerne klogere.

Hver spot slutter med, at Ivâna fortæller om sin oplevelse og nye viden om emnet. De 7 spots vises i KNR-TVs borgeroplysning og umiddelbart efter Nuuk TVs nyhedsudsendel-ser. Hver spot vises i en uge.

Alkohol- og Narkotikarådet har medvirket ved udarbejdelsen af kampagnen som Paarisa står bag. I forbindelse med udsendelserne, har borgerne mulighed for at stille uddybende spørgsmål til Paarisa på paarisa@nanoq.gl

De 7 TV-spots vil løbende blive indsat i denne side.

 

Overskrifterne er:


Spot 1: Hash og Skole (24,4 MB)
Spot 2: Hash og Grønland (27,1 MB)
Spot 3: Hash og familien (28,0 MB)
Spot 4: Hash og livet (75,0 MB)
Spot 5: Hash og fremtiden (75,7 MB)
Spot 6: Hash og sundhed (77,3 MB)
Spot 7: Hash - et dårligt valg!

Hashmisbruget i Grønland skal ses og vurderes i sammenhæng med misbrug af andre stimulanser, da langt de fleste personer, som får problemer med hash, har haft længe-revarende brug og misbrug af tobak og alkohol. Undersøgelser har vist, at børn og unge også ryger hash. Både socialinstitutioner for børn og unge og det psykiatriske system gør opmærksom på, at der findes grupper af unge som har et stort misbrug af hash. Dette misbrug kan have konsekvenser for de unges behandlingsforløb, deres hverdag og fremtid. 

 

For yderligere oplysninger kontakt: Konsulent i PAARISA, Berti Bourup, e-mail: berti@nanoq.gl